fredag den 22. januar 2016

Jeg kender ikke nogen af dem!



For mig er noget af det allerbedste ved at have en blog ikke selve bloggen, men bloggens kommentarfelt. Jeg elsker det kommentarfelt!! I parentes bemærket er jeg meget glad og taknemmelig for kommentarerne, som det er allerede, så det er ikke derfor, jeg skriver. Jeg synes bare, at det kunne være sjovt at skrive lidt om det :-)

For et par år siden læste jeg et interessant og velskrevet indlæg af Anna på Laralil. Det handlede om det fald i antal af kommentarer, der var en stor tendens i blogland på det tidspunkt og om, hvordan hun oplevede det som blogger. Noget af det, jeg fik ud af at læse indlægget, var, at selvom det kunne virke sådan kendte alle bloggere langt fra hinanden. At kun ganske få havde mødt hinanden i virkeligheden og at tonen vist bare var hjertelig i blogland uden at det nødvendigvis betød, at man kendte hinanden rigtig godt.

På det tidspunkt læste jeg blogs, som jeg læste ugeblade og magasiner og jeg tænkte slet ikke i at kommentere. Jeg synes, det var sjovt at læse det, men tænkte også Njah, kunne det virkelig være rigtigt?? For det virkede meget internt og familiært.

Siden da er jeg jo så selv begyndt at blogge og kan derfor nu sige: Den er god nok, jeg kender ikke nogen af dem! Ind i mellem skriver en af mine søskende, kusine eller venner en kommentar, men bortset fra det, har jeg ikke mødt en eneste af dem, der hænger ud i mit kommentarfelt.

Der er nogle, som jeg føler, at jeg kender. Fordi de har kommenteret et stykke tid og vi derfor har en løbende samtale kørende i kommentarfeltet. Der er også nogle, jeg har mailet med og derfor måske ved nogle mere personlige ting om. Så er der bloggertyperne, hvor de følger med hos mig og jeg følger med hos dem og vi derfor er vant til at sludre i kommentarfelterne rundt omkring.

På en måde ved jeg meget om de bloggere, jeg følger. Jeg ved måske en hel masse om, hvad de synes er smukt, hvad de synes er sjovt, hvad der glæder dem, om deres hverdag, deres hobbyer, deres børn, til tider også meget personlige ting, hvis det er den slags blog. Jeg følger med på regelmæssig basis og ved på nogle måder mere om, hvordan det går hos dem end hos så mange andre. På den anden side er det ikke sikkert jeg aner, hvad de foretager sig til dagligt eller i hvilken del af Danmark de bor. Det er heller ikke sikkert jeg ved, hvordan de ser ud! Ind i mellem kender jeg ikke engang deres rigtige navn :-)

På trods af de lidt komiske elementer er bloggerfolket  en bekendtsskabskreds, jeg holder meget af.
Jeg har slet, slet ikke svært ved at komme i tanke om nogen jeg gerne vil drikke kaffe med "i virkeligheden", for jeg er stødt på rigtig mange interessante og søde mennesker. "I virkeligheden" er jo et lidt misvisende begreb, for de mennesker jeg kommunikerer med herinde er jo også helt virkelige, helt rigtige mennesker - eller det tror jeg i hvert fald ;-)

Med hensyn til det hjertelige synes jeg også nu, at det føles naturligt. Jeg bliver jo glad for, at folk skriver og det er en måde at sige "Velkommen i min stue" på.

Enhver er inderligt velkommen til at læse med så længe de overhovedet orker og gider uden nogensinde at give sig til kende MEN har nogen lyst til at melde sig ind i samtalen, men er bange for at trænge sig på, har lyst til at skrive en enkelt kommentar eller brænder inde med input og erfaringer, som vi andre kunne have glæde af (for jeg tror, at alle der læser blogs også læser kommentarfeltet) Så skal du vide, at du er hjertelig velkommen til at være med. Jeg vil blive glad for din kommentar og svare dig med "Kære" og "Kh" så alle andre vil tro, at vi er gamle venner! ;-)  



Bonusbillede: Fødselsdagkort fra min mand. I sidste uge - og for to år siden. Imponerende kreativitet ;-) 







36 kommentarer:

  1. Jeg kender heller ikke dem der kommenterer på min blog og så alligevel:) For som du skriver så fint, så lærer man jo hinanden at kende ved at læse med hos hinanden:o) Jeg synes det er hyggeligti hvert fald:o) Go' weekend:)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja nemlig: og så alligevel. Jeg synes også, at det er rigtig hyggeligt:-)
      Tak i lige måde :-)

      Slet
  2. Kære Livsglimt
    Jeg er bare en helt almindelig, anonym mand men jeg synes godt nok det er nogle flotte fødselsdagskort. Jeg havde bare lyst til at følge din opfordring og sige hvad jeg tænkte.
    Kærlig hilsen
    Din mand

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære anonyme mand.
      Det er simpelthen så dejligt, når anonyme læsere har lyst til at være med og tænke højt.
      Og ja det er nogle helt usædvanligt flotte fødselsdagskort ;-)
      Kys din kone

      Slet
    2. Jeg er enig. De kort - de holder!

      Mvh. Jens

      Slet
    3. Hvor sjovt at du har fundet herind Jens :-) Velkommen.

      Jan har oplyst, at han overvejer at arbejde som fødselsdagskortforfatter!

      Slet
  3. Kære Lisbet!
    Tak for det indlæg, det er rigtig godt beskrevet om hvordan jeg tror vi alle sammen har det herinde i blogland! Ihvertfald hvis jeg skal tale på mine egne vegne! Blogland, som er et besynderligt sted at være i, i øvrigt - jeg har aldrig før brugt så meget tid på telefonen, er ikke helt sikker på, om det lige er sundt... Any ways, så er jeg jo som bekendt også én af dem, der hænger ud..... Jeg drikker altid gerne kaffe, både i virkeligheden og virtuelt!
    @Lisbet og Mette: Det er BRAND-hyggeligt!
    @Anonyme mand: Super-fine kort!!
    God weekend!
    Kærligst, Mor-monsteret

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Mor-monster
      Du er jo en af dem, som nok hedder noget andet i virkeligheden ;-) Tak. Det første halve år i blogland gik jeg helt amok og der stod pludselig "Livsglimt" rigtig mange steder i kommentarfelterne! Derefter fandt det lidt sit naturlige leje, synes jeg. Det sker dog stadig at jeg tænker, at jeg burde svare på en SMS fra en ven istedet for at skrive endnu en kommentar i blogland!!
      Det er hyggeligt at du er kommet til :-)
      KH Lisbet

      Slet
  4. Jeg kan sagtens følge dig i dine iagttagelser :-)
    Da jeg begyndte at blogge for snart 6 år side, havde jeg ikke fulgt en eneste blog. Jeg sad bare og skrev for min egen skyld. Pludselig var der læsere der opdagede mig, og så blev jeg nysgerrig. da jeg så også læste rundt omkring at der blev arrangeret blogtræf, sagde jeg: "ALDRIG om jeg vil være med til det" Der var at drive det for vidt. Tiden gik og jeg følte at jeg kendte nogle af de mennesker sp gidt, at det ville være sjovt at møde dem face to face. Jo, Blogland er givende og lærerigt på mange måder.
    Sådan et par hjemmelavede kort og tekst kan holde liv i kærligheden længe.

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Pia
      Hvor er det dejligt med en hilsen fra dig :-) Sjovt at høre, at du kan følge det. Jeg har (endnu) aldrig været til blogtræf, men kan genkende følelsen af, at jeg nu tænker, at det jo ikke ville være fremmede, men folk jeg faktisk kender - selvom jeg ikke ved, hvordan de taler eller griner :-)

      Historien med kortene var, at jeg altid får fødselsdagskort, men pludselig tilfældigt stod med et fra i år og et fra for to siden ved siden af hinanden. Jeg synes, det er sjovt, at teksten næsten er identisk, selv der selvfølgelig er 44 hjerter på det ene og kun 42 på det andet ;-)

      KH Lisbet

      Slet
  5. Årh et godt indlæg Lisbet. Kan kun tilslutte mig alle kommentarerne ovenover. (Jeg håber også at Mor-Monsteret hedder noget andet i virkeligheden). Jeg elsker at få kommentarer på mine indlæg, og svarer på alle. Det er nemlig noget jeg selv kan savne på (meget få) andre blogs - den der dialog, som jeg synes er spændende. Og jeg kigger altid med her ;o)
    ps. lige nu synes jeg det er lidt øv, at jeg ikke kan lide kaffe ...

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Liv og Lisbet!
      Jep, hedder noget andet (surprise!), og udleverer gerne mit navn andre steder end i blogland, så det er ikke fordi det skal være hemmeligt-hemmeligt.... Det er kun fordi der kommer ret indgående beskrivelser af dagligdagen hjemme hos os, og det vil jeg ikke have lige pludselig rammer ungerne i skolen...
      'Mor-monster' er desværre IKKE godkendt som navn, kan jeg afsløre! Mor-monster Jensen er da ellers super-fint, he-he....
      God weekend til jer begge!!

      Slet
    2. Pssst: virtuel te er da også fint! Eller en sodabrus!!

      Slet
    3. Tak Liv :) Jeg er helt enig med dig. De steder, hvor jeg bliver med at lægge en kommentar en gang i mellem, selvom bloggeren ikke svarer, kan være helt sikker på, at jeg godt kan lide deres blog! For i længden er det bare meget mere motiverende at skrive en hilsen, når man ved, at man får svar tilbage :-)
      Egentlig aner jeg jo heller ikke noget om, hvorvidt "alle" læser kommentarer, men jeg tror det for de fleste er en integreret del af blogindlægget.

      Jeg tænkte på dig, som eksempel på en jeg ikke ved, hvordan ser ud og det gik op for mig, at jeg har dannet mit eget indre billede af dig! Du er middelhøj, almindeligt slank, dit ansigt står ikke så klart, men jeg har helt styr på dit hår: Det er helt mørkt, forholdsvis tykt og klippet i en blød næsten korthåret frisure. Yes? :o) :o)

      Nu forholder det sig HELDIGVIS sådan, at jeg også rigtig godt kan lide the - og juice...

      Slet
    4. Mor-monster... Godt vi fik det opklaret ;-) På din blog kan man læse et navn, som jeg ikke helt ved om er dit rigtige navn eller ment som en joke, men hvis du faktisk hedder det,skal du måske fjerne det fra bloggen?

      Slet
    5. Du er synsk Lisbet. Altså det hele rammer inden for en margin på ca 10%
      Synes ret godt om middelhøj, almindeligt slank og tykt, mørkt hår. Alt sammen lidt til den gode side - efter egen bedømmelse :-) Skal maile dig et foto en dag ... eller måske ikke, for så ryger dil illusion jo :-)

      Slet
    6. Det er sjovt :-) Nej, jeg vil skam rigtig gerne se et foto :-)

      Slet
    7. Hvor hyggeligt :-) sidder og smiler bredt :-) som kuriosum kan jeg supplere med at har jeg også talt med folk som ville ønske de ikke havde mødt bloggeren som de trofast har fulgt i årevis og dannet sig et billede af, som så ændres til det mere middelmådige i virkeligheden- hvem det er mest ærgerligt for ved jeg ikke- men de fleste af os har jo lidt af hvert i os- men det er vel også sådan at blogverdenen af og til er enklere at gå til når man er tid- er klar- og der skal ikke leveres på "kommando" som i ens familie så det bliver lidt enklere at være god nok i samspillet med ens blog bekendte :-)

      Slet
    8. Ej, hvor sjovt. Det har jeg slet ikke tænkt på. At man kan ende med at blive skuffet! Egentlig minder blogs måske mere om facebook end jeg lige har gjort mig klart. Lige en tand mere veloplagt end virkeligheden - og meget mere kontrolleret. Det kan godt være, at her er ærlighed, men der er ingen vrissen, træthed eller sure miner :-)

      Slet
  6. Kære Lisbet!
    Nej, det er også et 'for-sjov-navn'...
    @Lisbet og Liv: jeg giver jer helt ret i, at det er super-vigtigt at svare; jeg gør også altid en dyd ud af det! Og de blogs, som ikke svarer, holder jeg som regel op med at følge efter relativt kort tid. Synes det virker lidt mærkeligt og tomt. Nå. Sidste kommentar fra mig i denne omgang, tror jeg! Fortsat god weekend! Vi tales ved over den virtuelle kaffe/te/juice/what ever :-). I like!

    SvarSlet
  7. At blogge er for mig en samtale, jeg ville ikke have en blog, hvis ikke der var mennesker, der skrev hos mig. Jeg holder så meget af det fællesskab, der eksisterer i Bloglandet.

    SvarSlet
    Svar
    1. "For mig er det at blogge en samtale mellem mennesker" Sådan står der vist nok på din blog. Jeg har lagt mærke til det, fordi jeg har tænkt, at jeg var enig - og fordi jeg synes, at det er en fin sætning :-) Jeg tror heller ikke jeg ville blogge, hvis ikke der var nogen reaktion tilbage. Det eneste, der er lidt trist er, at der ind i mellem forsvinder en dejlig samtalepartner! Enten fordi de stopper med at Blogge eller fordi vores veje bare skilles på det store internet. Det kan jeg faktisk godt blive lidt trist over!

      Slet
  8. Jeg har haft helt de samme tanker som du skriver om. Det er også lidt hyggeligt at tænke på nogle gange, at man kender en masse mennesker, som man egentlig ikke kender i den virkelige verden. Altså vi kunne jo passere hinanden på gaden uden at opdage det :-) kh. Birgitte

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er hyggeligt at høre at det er genkendeligt. Min datter har lige fortalt mig et fantasyeventyr. Måske er blogland lidt et fantasyland med hemmelige venner :-) Det er en hyggelig bevidsthed i hvert fald. Det synes jeg også.
      Jeg har boet i Rødovre. Det er godt nok tolv år siden, ellers kunne vi havde stødt på hinanden i Rødovrecentret, når du er på dine ture rundt i Vestegnens indkøbscentre :-)
      Kh Lisbet

      Slet
  9. Det er et godt indlæg, du har udgivet. Jeg har blogget i knap et år, og jeg har også gjort mig en del tanker om, hvad jeg vil med min blog. Bl.a. tanker om, hvor meget jeg vil deltage med kommentarer. Det må ikke misforstås, for jeg er altid glad for kommentarer på min blog og får svaret på de fleste. Men jeg er nok ret bevist om, at MIN blog er en haveblog, og jeg vil gerne, at den skal have et havefagligt indhold. Jeg vil personligt gerne være anonym, og jeg vil ikke fortælle ret meget om mig selv. Jeg føler heller ikke lige nu et behov for at mødes med andre bloggere.
    Men vi bloggere og jo forskellige, og vil noget forskelligt, og det er efter min mening helt fint. Måske ændrer jeg selv mening en dag og bliver mere privat. Det kommer vel også lidt an på, hvor man er i sit liv og hvilke behov, man har. Under alle omstændigheder er jeg glad for at have kastet mig ind i blogverdenen, og mit indlæg må ikke tages som et surt opstød.
    Hilsen Elna

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Elna
      Tak. Nej, jeg læser det bestemt heller ikke som surt. Det bliver jo meget nemt sådan, at dem der er enige bekræftigerer hinanden i det, mens resten bare tænker sit :) Da jeg begyndte at læse blogs for nogle år siden, læste jeg kun haveblogs. Hyggede mig med det og kommenterede stort set aldrig. Jeg nød bare at læse med. Læste altid de andres "snak" i kommentarfeltet, men havde intet behov for at deltage. Det at have en ren interesseblog kan jeg også sagtens følge. Skulle jeg have sådan en skulle det helt klart også være en haveblog :-)

      Jeg mener virkelig også, at alle er hjertelig velkommen til bare at læse med her - hvilket langt de fleste jo gør. Det har helt klart også sin charme bare at slappe af med det uden at skulle interagere. Personligt er jeg blevet utrolig glad for samtalen og fællesskabet, men som du skriver er der jo mange måder at gøre det på. Den måde man trives med må vel være den rigtige:-)
      Ha en rigtig god dag Elna og tak for din kommentar.

      Kh Lisbet

      Slet
  10. Det er faktisk ret sjovt, med den der tone der ofte er både her i blogland og på instagram - for ja, hvis man læser kommentarerne som ny i blogland, virker det jo virkelig som om alle kender hinanden i den virkelige verden, på daglig basis. Det var nok noget af det, der tiltalte mig rigtig meget lige fra start, og det var med til at give det at blogge et enormt socialt boost også. Jeg gik hjemme dengang og havde på det tidspunkt ikke boet her i området ret længe og kendte stort set ingen, så det var fedt pludselig at være en del at det store "fællesskab" blogland er. Jeg mødte en del af bloggerne i virkeligheden indenfor de første par år jeg bloggede, men intet er blevet vedvarende, og de fleste af dem jeg mødte dengang, blogger ikke længere. Men det hyggelige er jo, at det ingenting betyder. Nogen har fået veninder for livet via bloggen eller insta, jeg er selv typen der skal have kendt en person noget tid ansigt til ansigt før jeg bliver nære venner med dem, og jeg har ikke mange jeg kalder nære veninder. Og den ene er årsagen til jeg begyndte at blogge, for det gjorde hun og jeg synes det lød spændende.

    Jeg får ikke selv mange kommentarer på min blog - og en af årsagerne er klart at jeg heller ikke selv altid får smidt kommentarer rundt omkring, jeg ofte bare hygger med at læse med rundt omkring. De kommentarer jeg får, forsøger jeg altid at svarer på, men det glipper ind imellem når overskuddet ikke helt er der ;)

    Giver min kommentar overhovedet mening? Jeg tror dynerne kalder på mig, for tankerne er ikke særligt hele længere kan jeg mærke :) :)

    Sov godt, Lisbet

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for godnathilsen :-):-)

      Ja, det giver skam mening. Tak fordi du fortæller. Jeg kan også rigtig godt lide tonen og varmen herinde og som du skriver betyder det intet, om jeg kommer til at møde folk eller ej, for det er hyggeligt som det er :-)

      Da jeg skrev det længere oppe til Liv om kommentarer, tænkte jeg ikke på ikke lige at få svaret alle. Det jeg tænkte på var faktisk meget store blogge. Der vil jeg gerne lægge en kommentar som tak og anerkendelse af, at de blogger. Men hvis de aldrig eller næsten aldrig svarer hverken mig eller andre, begynder jeg at føle mig lidt dum og så er det, jeg tænker, at de selv er ude om, at de ikke får ret mange kommentarer ;-)

      De meget personlige kommentarer du skrev til mig i starten af sidste år betød meget for mig. Det var skønt at kunne spejle sig i en, som jeg slet ikke kendte. Det er sådan noget blogland kan :-)

      Slet
    2. Det er nemlig lige hvad blogland kan - og det er svært at forklare overfor dem der ikke har blog. Tror mange tænker det som meget overfladisk, men jeg ser det mere som et fællesskab :)

      Jeg har vist forresten ikke kommenteret meget herinde ellers det sidste år - jeg er blevet meget sparsom ud i kommentarer det år jeg har gået hjemme. Haft mange overvejelser omkring det at blogge og har mange gange været ved at stoppe helt. Det endte i et navnskifte på bloggen og på en eller anden måde har det givet en ny lyst, også til at kommentere, jeg ikke helt havde set komme ;) lidt sjovt faktisk. Som at være ny i blogland med en snart 5 år gammel blog, ha ha...

      Slet
    3. Du har lagt en kærlig hilsen ind i mellem. Det kan jeg huske :-)
      Dejligt at du oplever, at det fører lidt fornyelse med sig - hvis nu du egentlig gerne vil blive. Det jeg bedst kan lide at læse er, når du skriver mere personlige indlæg - som det fra i dag. Men du skal selvfølgelig skrive det du har lyst til at skrive ;-) Jeg tænker lige, om du egentlig er tilbøjelig til at være mere privat/personlig i andres kommentarfelter end du er på din egen blog? Det bestemmer man selv selvfølgelig. Det var bare en tanke, hvis du spekulerer over, hvilken retning du skal bevæge dig i...

      Slet
  11. Faktisk en rigtigt spændende tråd - jeg har egentlig ikke tænkt over det før, men jo: jeg synes faktisk også at jeg "kender" de folk der jævnligt kommenterer, og har lyst til at drikke kaffe med dem alle;)
    Det er klart det hyggeligste ved blogverdenen, synes jeg.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja det synes jeg også :) Blogverdenen ville være et helt andet sted, hvis der slet ikke var nogen dialog. Jeg holder meget af, at det til tider bare er sjovt og hyggeligt, men også kan være meget personligt og nært - med personer, jeg ellers aldrig ville have mødt.
      Ønsker dig en god dag :)

      Slet
  12. Hvor er det sjovt, har en kladde jeg har skrevet på i virkelig lang tid, lige netop om det emne. At man ikke kender hinanden men alligevel, interesserer sig, bekymrer sig, glæder sig, griner, græder og ... ! Når de bloggere man følger skriver om deres verden og oplevelserne i den. Når man føler så meget, er det faktisk meget svært, ikke at slutte en kommentar med kærlig hilsen. Derfor slutter jeg altid med kærlig hilsen, også selv om jeg ikke kender en eneste blogger i den virkelige verden :-)
    Kærlig hilsen Rikke og tak for endnu et velskrevet indlæg, det er en sand fornøjelse at læse med på Livsglimt.

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Rikke
      Jeg håber, at du skriver det færdigt. Jeg vil gerne læse det :-) Ja, det er meget specielt! Men måske i virkeligheden også naturligt nok: nogen deler ud af sit liv og har man lyst til at følge med engagerer man sig automatisk. Men man kan godt føle sig lidt skør, når man kommer til at tænke på, hvordan det mon går med det eller det...
      Du er simpelthen en mester til at skrive rosende og opmuntrende kommentarer Rikke! Tusind tak. Det er rigtig sødt af dig <3

      Slet
  13. Det er pudsigt, og en samtale Kit og jeg ofte har. Kender folk, fra blogland os? Føler de det? Kan de skelne os i mængden? Og kender vi egentlig dem, vi synes vi har en pingpong med? Who knows :D Men hyggeligt er det - og dejligt uforpligtende og uformelt.
    - Anne
    Www.venterpaavin.blogspot.com


    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det er pudsigt. Mon ikke der ind i mellem er nogen, der ser jer og tænker: "er det ikke?". Det er meget specielt, at man ikke aner, hvem der læser med! Jeg har selv tænkt, at på trods af blotter-elementet i at være blogger er det jo i en meget, meget kontrolleret form, at man deler ud af sig selv. Man har selv fuldstændig kontrol og viser og fortæller kun lige præcis det, man har lyst til og på den måde, som man vil. Derfor kan man som læser nok godt komme til at føle, at man kender bloggeren bedre, end hvad tilfældet er. Men ja, filosofere kan man altid gøre - Hyggeligt er det :-D

      Kh Lisbet

      Slet